Find vores medlemsportal her. I medlemsportalen kan du booke lokaler og nøgler, rette dine stamdata hvis du f.eks. skal flytte samt se dine opkrævninger og din betalingshistorik
-
Musikbunkeren er musikfællesskab for unge musikere mellem 15-25 år.
Som medlem forpligter du dig til at:
Deltage i fællesskabsaktiviteter og møder.
Bidrage til et positivt, støttende og trygt miljø for alle medlemmer.
Respekterer Musikbunkerens værdier og vision.
-
En øvelokaleforening: Musikbunkeren handler ikke kun om at leje øvelokaler, hvor du kommer og øver alene eller med dit band. Vi er et fællesskab, hvor det sociale og kreative samspil er lige så vigtigt som selve øvningen.
Et studiekompleks: Studieadgang indebærer en forventning om, at du bruger studierne sammen med andre medlemmer af Musikbunkeren og deltager aktivt i vores aktiviteter.
En musikskole: Vi tilbyder ikke traditionel undervisning, men fokuserer på at støtte din kreative rejse.
-
For at blive medlem af foreningen skal du komme til et af vores infomøder - se mere her: Bliv medlem
-
Musikbunkeren har en måneds opsigelsesvarsel gældende til den første dag i måneden. For at melde dig ud af foreningen skal du udfylde udmeldelsesformularen, som du finder her: Udmeldelse
-
Der findes 3 typer medlemskab:
Øvelokale/studie-medlemskab: For dig som gerne vil have et øvelokale eller bruge Musikbunkerens studier. Klik på “Medlemskab” for mere info. Pris: 220 kr.om måneden.
Aktivitetsmedlemsskab: For dig som gerne vil modtage undervisning og sparring eller ønsker at bruge vores baggearsøvelokaler. Klik på “Medlemskab” for mere info. Pris: 75 kr. om måneden.
Støttemedlemskab: Du har adgang til alle vores offentlige arrangementer og modtager jævnligt nyhedsbreve om hvad der rører sig i Musikbunkeren. Støttemedlemsskabet er for dig, som har lyst til at bakke op om Musikbunkerens initiativer, selvom du ikke selv er mellem 15-25 år gammel. Pris: 250 kr. om året.
-
Vi vil være et mødested for unge med skabertrang.
Vi vil være et fællesskab, hvor der er plads til alle og hvor vi byder nye medlemmer velkommen.
Vi vil understøtte medlemmers musikalske udvikling på alle niveauer. (både dem, som lige har skrevet deres første sang og dem, som er tæt på eller i gang med en professionel karriere.)
Vi vil være et sted, hvor unge bliver inspireret og inspirerer hinanden
Vi vil være et mangfoldigt musikfællesskab, der som fokuspunkt arbejder aktivt for en mere ligelig kønsbalance blandt unge, der spiller musik.
Vi vil være et sted hvor kreative idéer bliver grebet og hvor man får støtte til at virkeliggøre sine drømme.
Vi vil være et engageret demokratisk handlefællesskab som medlemmerne former og udvikler.
Vi vil være pionérer indenfor facilitering af samskabelse og musikalsk skabelse.
-
Musikbunkeren er døgnåben hele året rundt. Der er en musikfaglig medarbejder mandag-onsdag kl. 16-20 og derudover efter behov.
-
Musikbunkeren råder over 15 øvelokaler af varierende størrelse. Som medlem får man tildelt et lokale, i samråd med medarbejderne, der passer til dit behov. Du deler dit lokale med andre medlemmer. Musikbunkeren har et online bookingsystem hvor alle aktive medlemmer kan booke tid i deres lokale. Vi har ingen begrænsning på varigheden af bookinger, men du kan max. have 5 bookinger ud i fremtiden. Typisk aftaler man dog indbyrdes med de øvrige brugere af lokalet. Du får en e-mail med din kode og medlemsnummer, når du melder dig ind.
-
I Musikbunkeren medbringer du dine egne instrumenter. Foreningen stiller et PA-anlæg til rådighed, men forstærkere, trommesæt, keyboards, guitarer, basser, mikrofoner, kabler, m.m tager du selv med. Du behøver ikke slæbe dit grej frem og tilbage hver gang du øver - du kan sagtens have sine instrumenter stående i øvelokalet og vi har en dejlig tradition for, at man holder fingrene fra hinandens grej. Vi har desuden to baggearslokaler, fuldt udstyret med trommesæt, guitar og basforstærkere, mikrofoner mm.
-
Musikbunkeren har 4 lydstudier, som er tilgængelige for alle øvelokale/studiemedlemmer, såfremt man har gennemgået et studie-kørekort-kursus.
Klik på Lydstudier for mere info.
-
Opbevaring af gear og instrumenter er på eget ansvar. Vi anbefaler dig at forsikre dit udstyr. Tjek først om din normale indboforsikring dækker og ellers formidler vi kontakt til Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere hvor vi har mulighed for at tilbyde en billig instrumentforsikring til vores medlemmer. Mere info her: bit.ly/1Pnw6xY